Så er misserne hentet igen 
Vi har haft den fedeste ferie, og har netop hentet Tøsen og Frede på pensionatet. De var vist ligeså glade for at se os, som vi var for at se dem!

De spinder begge to til den helt store guldmedalje, og jeg tror, at de er godt tilfredse med at være hjemme igen.

Idag bliver det vist ikke til så meget mere end at snakke lidt med kattene, pakke kufferter ud, starte vaskemaskinen og ikke mindst komme sig over jetlagget. Vi tilbragte ikke mindre end 27,5 timer i flystole for at komme hjem, og det trækker altså tænder ud...

Fortsættelse følger snarest!


[ 169 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1298 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1791 )
Så er det ved at være nu! 
Senere idag bliver Tøsen og Frede afleveret i pensionatet, og imorgen flyver den bedre halvdel og jeg så til Tokyo. Mandag morgen (lokal tid) sætter vi fødderne i Auckland, New Zealand.

Misserne skal passes i en måned, og jeg er sikker på, at det nok skal gå godt. Jeg er også sikker på, at jeg kommer til at savne dem! Det er sgu' sjovt som man kommer til at holde af dem ;-)


[ 133 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3837 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1842 )
Seje nytårsmisser! 
Både Tøsen og Frede tog nytårsaften med den største ro, og hverken raketter eller andet fyrværkeri lod til at skræmme dem. Så bortset fra at de blev vækket et par gange, var der ingen problemer overhovedet.

Tøsen insisterede sågar på at ville ud ved 22-tiden, hvilket jeg forsøgte at forklare hende var en dum idé, men hun ville ikke lytte efter, så jeg åbnede døren, og hun kiggede lidt. Efter lidt tid fandt hun dog ud af, at det nok var bedst at vente lidt...

Nytårsaften forløb ellers stille og roligt med kun en enkelt gæst, og selv Frede kom faktisk hen og hilste på hende op til flere gange. Indtil nu er han gået sin vej, når der har været gæster, men det lader til, at han er ved at løsne lidt op, og at han ved, at det ikke er farligt.

Dette var også tilfældet om eftermiddagen, hvor jeg kom ind i soveværelset og fandt begger misser sovende i sengen. Det er sgu' første gang, at de har været i sengen uden mennesker, men det gik helt fint. Der bliver selvfølgelig stadig hvæset et par gange dagligt, men Tøsens accept af Frede uden tvivl større nu, end den har været før. Set i lyset af at de skal en hel måned på pensionat, er dette en rigtig go' ting!!


[ 118 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1341 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3.1 / 1898 )
Jeg arbejder hjemme idag, 
og det er dæleme noget, som misserne kan bruge:

Tøsen har været ude 24235 gange, og Frede tuller rundt og kommer og siger hej hvert andet minut.

Lige i øjeblikket ligger de denondelyneme begge to og sover her i køkkenet. Frede ligger i en af kurvene, som jeg har taget med ned, og Tøsen ligger i min computertaske, som hun plejer. Der er vel rundt regnet en meters afstand mellem dem.

Det er da vist første gang, at de har ligget så tæt på hinanden i længere tid af gangen. Imponerende!

En anden lille sød ting er, at Frede vist efterhånden er ved at blive misundelig på, at Tøsen må komme ud. I alle fald sidder han af og til og kigger ud på hende, så det er da stadig ikke helt utænkeligt, at Frede har udekatte-potentiale. Lad os se, når vi kommer hjem fra New Zealand (dette er standardbemærkningen for næsten alt lige for tiden....).


[ 132 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1219 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3.1 / 1884 )
Så blev misserne hentet 
Jeg trillede op efter Frede og Tøsen igår. Frede var udenfor og mjavede højlydt, da han så mig, hvorefter han spænede ind gennem kattelemmen. Tøsen lå og snorksov i en lille hule, men begyndte at spinne, da jeg talte til hende.

De havde været i samme bur den første dags tid, men man mente, at de stressede hinanden lidt for meget, og eftersom der var plads nok til, at de kunne få hver sit bur, blev dette løsningen. Til gengæld fik de altid ude-tid sammen, og det lader umiddelbart til at være en fin løsning. Der er ligesom ingen grund til at tvinge dem til at være sammen på begrænset plads, når der er andre muligheder. Samtidig var det vigtigt for mig, at juleferien på pensionatet var en positiv oplevelse, da de snart skal være deroppe i 4 uger, mens vi er på New Zealand.

De var begge glade for at komme hjem, og der blev udforsket godt og grundigt på alle etager. Alting lod dog til at være i orden, hvorefter der skulle spises. Og i går aftes lå de så begge to i stuen hele aftenen - Frede i sin kurv, og Tøsen lidt i den ene sofa, lidt i den anden sofa og lidt på gulvet. De gik også begge to med op i seng, og Frede sov hele natten nede mellem mine fødder.


[ 2 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1218 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1893 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>