Sure Tøs! 
Tøsen var ikke i godt humør igår, hvad angik Frede, og der blev hvæset og slået ud efter etc.

Frede tager det faktisk stadig ok, men spørgsmålet er vel et eller andet sted, hvor længe han gider finde sig i den gimpe! Tøsen har f.eks. lige været ude på altanen, og Frede står ved døren og vil også gerne ud. Jeg lukker ham ud, og straks kommer Tøsen og spærrer for ham, så kan ikke kan komme ud af døren. Selvfølgelig skulle hun også lige hvæse lidt. Frede går sin vej, og Tøsen bliver ude. 10 minutter senere vil hun ind, og hun løber direkte hen mod Frede og slår ud efter ham. Jeg råber lidt af hende, og hun løber op på 2. sal og Frede bliver forskrækket.

Det står i skarp kontrast til situationen for et par timer siden, hvor vi rent faktisk sad med hver sin kat i hver sin sofa, og alt var fryd og gammen. Eller tidligere på dagen, hvor Tøsen og Frede stod næse mod næse og snusede lidt.

Men om ikke andet er jeg ret sikker på, at Frede har haft en go' uge hos os, hvis man lige ser bort fra madammen: Han har spist, sovet, udforsket, spist, spist, sovet, spist, sovet, spist, spist og spist.

Under alle omstændigheder skal de være alene hjemme i aften, eftersom vi skal til Bruce Springsteen & The Seeger Sessions i Parken.

Fortsættelse følger!


[ 155 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1782 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1908 )
Kat nr. 3 
Jeg har da helt glemt at fortælle, at vi rent faktisk passer en tredje kat for tiden. Hans mennesker er på ferie, så han er alene hjemme i nogle dage.

Han er en gammel dreng og vist nok en blanding af huskat og norsk skovkat. Han er normalt ikke så snakkesalig, men han virker glad og energisk, når man kommer forbi, og man kan sagtens kæle med ham det første stykke tid. Når han har spist, er det dog slut, og han gider ikke mere. Jeg skal hen til ham efter arbejde og derefter hjem til vores egne.


[ 151 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1490 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1921 )
To stk. kattebasser i sengen 
I går aftes var både Tøsen og Frede i sengen samtidig, og der var næsten ikke brok, hvæsen eller andet. Stort!

Tøsen lå oppe mellem vores hoveder, som hun plejer, og Frede lader til at være ganske tilfreds med sin plads i fodenden. Der blevet snakket og kælet, og alle så ud til at acceptere situationen. I alle fald så længe Frede blev nede i fodenden...

En lille sjov ting, som vi har grinet en del af, er at de to katte er meget forskellige, hvad angår det at mjave. Tøsen mjaver kun ganske sagte de fleste gange, hvilket for eksempel bevirker, at man kan se hende stå udenfor døren og vente, mens hendes mund åbner og lukker sig. Hun mjaver sandsynligvis (og ligner en fisk!), men det er så lavt, at man ikke altid kan høre hende. Faktisk tror jeg, at hun kan snorke højere, end hun kan mjave.

Frede derimod; han mjaver denondelyneme igennem. Især om morgenen når han finder ud af, at folk er vågne og insisterer på, at tjansen som kattemadsskålopfylder skal passes.


[ 42 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre8175 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1829 )
Festmiddag! 
Tøsen og Frede skulle forkæles lidt og fik lov til at dele et bæger rejer... Tøsen guffede i sig, for hun kan nemlig godt li' rejer, men Frede gad ikke spise dem. Ikke engang når man forsøgte at give ham en enkelt reje, gad han mere end blot lige at snuse og slikke lidt. Tøsen derimod kunne stille op til OL i rejespisning!

Jeg brugte lidt tid på at forklare Tøsen, at det da var et nydeligt træk ved Frede, at han ikke spiser rejer. Forresten kan han heller ikke li' Tøsens fredagsstænger (nogle usunde dimser fra Maxi Zoo, som hun er helt vild med).


[ 75 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3014 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1747 )
Stille og rolig eftermiddag 
Jeg var først lige nede og fodre plejekatten, og han var i fint humør, men det er altså sjovt, at han godt gider kæle i starten, og så er det bare slut lige pludselig. Han kan sågar spise og spinne samtidig, men når maden er væk, er han det også.

Da jeg kom hjem, kom Tøsen løbende ned af trappen for at få lidt opmærksomhed, og det er godt nok rart, at hun opfører sig lidt normalt igen. Det er altså lidt svært, når ens lille kælebasse pludselig er underlig.

Frede kom også ned, og jeg kunne kæle med dem begge to på een gang. Tøsen skulle dog lige hvæse en enkelt gang, men det er som om, hun ikke mener det helt så alvorligt mere. Efterhånden er det bare sådan noget: "Nu skal I ikke tro, at jeg er tilfreds med situationen!"

Dog har Tøsen ikke opholdt sig i sofaen, siden Frede kom med hjem, og det må være næste mål. Heldigvis er det fredag imorgen, så mon ikke vi kan sidde og se en film og lokke et par katte til os...


[ 6 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3610 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1862 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>