Seje nytårsmisser! 
Både Tøsen og Frede tog nytårsaften med den største ro, og hverken raketter eller andet fyrværkeri lod til at skræmme dem. Så bortset fra at de blev vækket et par gange, var der ingen problemer overhovedet.

Tøsen insisterede sågar på at ville ud ved 22-tiden, hvilket jeg forsøgte at forklare hende var en dum idé, men hun ville ikke lytte efter, så jeg åbnede døren, og hun kiggede lidt. Efter lidt tid fandt hun dog ud af, at det nok var bedst at vente lidt...

Nytårsaften forløb ellers stille og roligt med kun en enkelt gæst, og selv Frede kom faktisk hen og hilste på hende op til flere gange. Indtil nu er han gået sin vej, når der har været gæster, men det lader til, at han er ved at løsne lidt op, og at han ved, at det ikke er farligt.

Dette var også tilfældet om eftermiddagen, hvor jeg kom ind i soveværelset og fandt begger misser sovende i sengen. Det er sgu' første gang, at de har været i sengen uden mennesker, men det gik helt fint. Der bliver selvfølgelig stadig hvæset et par gange dagligt, men Tøsens accept af Frede uden tvivl større nu, end den har været før. Set i lyset af at de skal en hel måned på pensionat, er dette en rigtig go' ting!!


[ 120 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1489 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3.1 / 2091 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>