Tøsen er glad & Frede er glad! 
Misserne er dæleme glade for at være hjemme! Søndag gik de begge efter os hele tiden, og der skulle kæles, kæles og kæles. Tøsen fik startet sin spinne-motor, og Frede nød det hele så meget, at han faktisk begyndte at savle.

Frede har taget lidt mere på, og han er faktisk ved at se rigtig fin ud. Hans selvtillid bliver også større og større, og det er jo bare herligt.

Tøsen har vist også taget lidt på, men hun siger altså heller ikke "Nej tak" til mad. Hun mistede dog lidt at sin fylde, da hun blev børstet, og det trængte hun altså til efter en måned.

Natten til mandag sov de begge to i sengen: Frede nede mellem mine fødder og Tøsen oppe mellem vores hoveder. Jeg blev vækket af hende ved 2-tiden, hvor hun havde besluttet sig for, at hun havde det herligt og ville spinne lidt for at fejre det. Wow, hvor hun larmede!

Igår var situationen den samme, og begge to tøffer hen til os for at blive snakket med. Og de kommer så fint ud af det med hinanden, at man sgu' næsten får tårer i øjnene. I aftes lå Frede og sov på sofaens ryglæn, mens Tøsen lå og sov på selve sofaen. Tøsen har selvfølgelig hvæset af Frede en enkelt gang eller to, men der er slet ikke den samme intensitet i det som tidligere. Herligt!


[ 171 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1225 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1597 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>