Stadig stille og roligt 
Det har været rigtigt varmt de sidste dage, og både Tøsen og Frede har været mere ude end inde.

Det er faktisk ganske sjovt at tænke på, at ingen af dem har været udekatte før, men det er de denondelyneme blevet. Jeg tror nu nok, at begge foretrækker en åben-dør politik, så man selv kan bestemme, hvornår man vil ind og ud, men det fungerer nu også ganske fint, når man bare lukker døren efter dem.

I forgårs var de faktisk begge ude, mens vi var på arbejde, men det var mest fordi, at de ikke var at finde nogen steder, da vi skulle afsted. Det er nok heller ikke så tiltrækkende at skulle tilbringe dagen indenfor i varmen, når man i stedet kan ligge og sove i skyggen udenfor...

Vi har sørget for, at de altid har vand udenfor, og det har de andre katte i området også fundet ud af - vi har i alle fald haft besøg af ganske mange katte de sidste dage i haven.

I dag er det så blevet overskyet, og det betyder, at Frede kun har villet udenfor en lillebitte tur, hvorimod Tøsen klar foretrækker denne type vejr fremfor ekstrem varme. Det er ikke nemt at være langhåret, når solen skinner fra en skyfri himmel...


[ 156 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3116 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3567 )

<<nav_first <Forrige | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | Næste> nav_last>>