Så har der været nogle dage med varme - 
og det har jo været herligt. Misserne har været ude ca. en milliard gange, hvilket de ikke har det mindste imod.

Tøsen er ikke så meget for varme, så hun sørger for at finde sig et sted med skygge, hvor man så lige kan ligge og tage sig en lille skraber.

Frede derimod er helt vild med solskin, og han smider sig simpelthen midt på græsplænen og ligger bare og tager solbad. Det ser ganske sjovt ud.

Desuden er jeg efterhånden ved at komme frem til, at Frede da vist har glemt, at han oprindeligt ikke var udekat: Han er normalt ikke ude så længe af af gangen som Tøsen, men han er glad for at komme ud. Og sjovt nok bruger han en del af sin tid på at hilse på de andre katte, der findes i området. Sådan en opførsel er utænkelig for Tøsen - der er under hendes værdighed.... Desuden er Frede rigtig glad for at komme ud efter mørkets frembrud, og der har da også været et enkelt tilfælde eller to, hvor det ikke lykkedes at få ham ind om natten, men han er jo en stor dreng, og han kan godt passe på sig selv.

Selv om de to nu har kendt hinanden i et godt stykke tid, holder Tøsen sig stadig ikke tilbage for lige at hvæse godt og grundigt af Frede fra tid til anden. Frede har et par gange jagtet Tøsen ude i haven, men hun gider ikke lege med ham....

Alligevel er jeg overbevist om, at Frede ikke vil bytte sin nuværende tilværelse ud med sin gamle - han har det vist ganske udmærket!


[ 42 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre4116 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3110 )

<<nav_first <Forrige | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | Næste> nav_last>>