Vi er så gode venner! 
Der blev skiftet sengetøj den anden dag, og kort tid efter befandt begge misserne sig i sengen.

Hvem skulle have troet det?

Jeg har arbejdet hjemme idag, og både Tøsen og Frede har været i køkkenet hele tiden. Der er simpelthen blevet snorksovet til den helt store guldmedalje, og der har kun været en enkelt episode med lidt hvæseri. Den var til gengæld helt berettiget, for Tøsen var ved at tisse i kattebakken, da Frede vadede helt hen til hende. Om han også skulle bruge bakken eller om han bare skulle se, hvad hun lavede, er ikke til at sige. Men Tøsen insisterede på at skulle tisse i fred, og det fik Frede at vide på den hårde måde.

Derimod har de været gode til at skiftes til at sove i min computertaske...


[ 142 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1590 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3180 )
Tøsen er glad & Frede er glad! 
Misserne er dæleme glade for at være hjemme! Søndag gik de begge efter os hele tiden, og der skulle kæles, kæles og kæles. Tøsen fik startet sin spinne-motor, og Frede nød det hele så meget, at han faktisk begyndte at savle.

Frede har taget lidt mere på, og han er faktisk ved at se rigtig fin ud. Hans selvtillid bliver også større og større, og det er jo bare herligt.

Tøsen har vist også taget lidt på, men hun siger altså heller ikke "Nej tak" til mad. Hun mistede dog lidt at sin fylde, da hun blev børstet, og det trængte hun altså til efter en måned.

Natten til mandag sov de begge to i sengen: Frede nede mellem mine fødder og Tøsen oppe mellem vores hoveder. Jeg blev vækket af hende ved 2-tiden, hvor hun havde besluttet sig for, at hun havde det herligt og ville spinne lidt for at fejre det. Wow, hvor hun larmede!

Igår var situationen den samme, og begge to tøffer hen til os for at blive snakket med. Og de kommer så fint ud af det med hinanden, at man sgu' næsten får tårer i øjnene. I aftes lå Frede og sov på sofaens ryglæn, mens Tøsen lå og sov på selve sofaen. Tøsen har selvfølgelig hvæset af Frede en enkelt gang eller to, men der er slet ikke den samme intensitet i det som tidligere. Herligt!


[ 171 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre2496 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3135 )
Så er misserne hentet igen 
Vi har haft den fedeste ferie, og har netop hentet Tøsen og Frede på pensionatet. De var vist ligeså glade for at se os, som vi var for at se dem!

De spinder begge to til den helt store guldmedalje, og jeg tror, at de er godt tilfredse med at være hjemme igen.

Idag bliver det vist ikke til så meget mere end at snakke lidt med kattene, pakke kufferter ud, starte vaskemaskinen og ikke mindst komme sig over jetlagget. Vi tilbragte ikke mindre end 27,5 timer i flystole for at komme hjem, og det trækker altså tænder ud...

Fortsættelse følger snarest!


[ 169 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre2506 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3183 )
Så er det ved at være nu! 
Senere idag bliver Tøsen og Frede afleveret i pensionatet, og imorgen flyver den bedre halvdel og jeg så til Tokyo. Mandag morgen (lokal tid) sætter vi fødderne i Auckland, New Zealand.

Misserne skal passes i en måned, og jeg er sikker på, at det nok skal gå godt. Jeg er også sikker på, at jeg kommer til at savne dem! Det er sgu' sjovt som man kommer til at holde af dem ;-)


[ 147 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre5068 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3316 )
Seje nytårsmisser! 
Både Tøsen og Frede tog nytårsaften med den største ro, og hverken raketter eller andet fyrværkeri lod til at skræmme dem. Så bortset fra at de blev vækket et par gange, var der ingen problemer overhovedet.

Tøsen insisterede sågar på at ville ud ved 22-tiden, hvilket jeg forsøgte at forklare hende var en dum idé, men hun ville ikke lytte efter, så jeg åbnede døren, og hun kiggede lidt. Efter lidt tid fandt hun dog ud af, at det nok var bedst at vente lidt...

Nytårsaften forløb ellers stille og roligt med kun en enkelt gæst, og selv Frede kom faktisk hen og hilste på hende op til flere gange. Indtil nu er han gået sin vej, når der har været gæster, men det lader til, at han er ved at løsne lidt op, og at han ved, at det ikke er farligt.

Dette var også tilfældet om eftermiddagen, hvor jeg kom ind i soveværelset og fandt begger misser sovende i sengen. Det er sgu' første gang, at de har været i sengen uden mennesker, men det gik helt fint. Der bliver selvfølgelig stadig hvæset et par gange dagligt, men Tøsens accept af Frede uden tvivl større nu, end den har været før. Set i lyset af at de skal en hel måned på pensionat, er dette en rigtig go' ting!!


[ 122 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre4158 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3.1 / 3276 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>