Tøsen har været ude! 
Hun stod ved bagdøren og brægede igen og igen og igen og igen. Til sidst blev vi enige om at lukke hende ud, og hun tøffede ud i haven, gik lidt rundt, smuttede gennem hækken ind til naboen, kom tilbage igen, og ville ind efter et kvarters tid!! Det var dejligt! Lidt senere ville hun ud igen, hvilket hun fik lov til - alt i alt blev det til 2 ture ud af bagdøren og en enkelt tur ud af fordøren, og Tøsen så ud til at være ganske tilfreds med tilværelsen.

Frede sov hele tiden i sin papkasse og så slet ikke, at Tøsen var ude i det fri uden snor og andre dumme ting. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der vil være en mjaven fra Fredes side, når han første gang ser Tøsen være udenfor, men han må nøjes med altanen indtil videre.


[ 157 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1428 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1921 )
Stille og roligt 
Både Tøsen og Frede var i kælehumør, da vi kom hjem fra koncerten igår (i parantes bemærket må jeg sige, at Springsteen ALTID leverer varen; uanset om det er solo, med E Street Band eller som denne gang med Seeger Sessions), og de tumlede begge med i seng. Tøsen oppe mellem vores hoveder og Frede nede i fodenden.

Jeg sluttede dagen med at give dem strenge instruktioner om, at jeg ikke gider en masse brok idag, eftersom jeg har fødselsdag, og det kunne så være deres gave til mig. Måske det trængte ind? I alle fald har hvæseniveauet være minimalt - de har sågar ligget i hver sin sofa på et tidspunkt. Hele seancen varede ikke mere end et par minutter, men det er sgu' de små ting, som tæller.

Lige her og nu ligger Frede fuld udstrakt ved siden af mig i sofaen, og han er vel ca. 110 cm fra halespids til tåspids. Dejlig lang missekat!


[ 119 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1980 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1829 )
Sure Tøs! 
Tøsen var ikke i godt humør igår, hvad angik Frede, og der blev hvæset og slået ud efter etc.

Frede tager det faktisk stadig ok, men spørgsmålet er vel et eller andet sted, hvor længe han gider finde sig i den gimpe! Tøsen har f.eks. lige været ude på altanen, og Frede står ved døren og vil også gerne ud. Jeg lukker ham ud, og straks kommer Tøsen og spærrer for ham, så kan ikke kan komme ud af døren. Selvfølgelig skulle hun også lige hvæse lidt. Frede går sin vej, og Tøsen bliver ude. 10 minutter senere vil hun ind, og hun løber direkte hen mod Frede og slår ud efter ham. Jeg råber lidt af hende, og hun løber op på 2. sal og Frede bliver forskrækket.

Det står i skarp kontrast til situationen for et par timer siden, hvor vi rent faktisk sad med hver sin kat i hver sin sofa, og alt var fryd og gammen. Eller tidligere på dagen, hvor Tøsen og Frede stod næse mod næse og snusede lidt.

Men om ikke andet er jeg ret sikker på, at Frede har haft en go' uge hos os, hvis man lige ser bort fra madammen: Han har spist, sovet, udforsket, spist, spist, sovet, spist, sovet, spist, spist og spist.

Under alle omstændigheder skal de være alene hjemme i aften, eftersom vi skal til Bruce Springsteen & The Seeger Sessions i Parken.

Fortsættelse følger!


[ 155 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1654 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1560 )
Kat nr. 3 
Jeg har da helt glemt at fortælle, at vi rent faktisk passer en tredje kat for tiden. Hans mennesker er på ferie, så han er alene hjemme i nogle dage.

Han er en gammel dreng og vist nok en blanding af huskat og norsk skovkat. Han er normalt ikke så snakkesalig, men han virker glad og energisk, når man kommer forbi, og man kan sagtens kæle med ham det første stykke tid. Når han har spist, er det dog slut, og han gider ikke mere. Jeg skal hen til ham efter arbejde og derefter hjem til vores egne.


[ 151 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1315 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1530 )
To stk. kattebasser i sengen 
I går aftes var både Tøsen og Frede i sengen samtidig, og der var næsten ikke brok, hvæsen eller andet. Stort!

Tøsen lå oppe mellem vores hoveder, som hun plejer, og Frede lader til at være ganske tilfreds med sin plads i fodenden. Der blevet snakket og kælet, og alle så ud til at acceptere situationen. I alle fald så længe Frede blev nede i fodenden...

En lille sjov ting, som vi har grinet en del af, er at de to katte er meget forskellige, hvad angår det at mjave. Tøsen mjaver kun ganske sagte de fleste gange, hvilket for eksempel bevirker, at man kan se hende stå udenfor døren og vente, mens hendes mund åbner og lukker sig. Hun mjaver sandsynligvis (og ligner en fisk!), men det er så lavt, at man ikke altid kan høre hende. Faktisk tror jeg, at hun kan snorke højere, end hun kan mjave.

Frede derimod; han mjaver denondelyneme igennem. Især om morgenen når han finder ud af, at folk er vågne og insisterer på, at tjansen som kattemadsskålopfylder skal passes.


[ 42 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre7498 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1446 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>