Tålmodighed er en dyd! 
Det ene øjeblik sidder både Tøsen og Frede sammen på altanen og kigger - det næste øjeblik hvæser Tøsen og slår ud efter Frede.

Det ene øjeblik sidder de begge og vasker sig i nærheden af hinanden - det næste øjeblik hvæser Tøsen og slår ud efter Frede.

Ting tar' tid....

Men ok, det er blot tale om markeringer fra Tøsens side, og jeg er ret sikker på, at det allerede var sket, hvis hun virkelig ville slås.

Frede derimod burde hedde Fredelige Frede, for der er simpelthen ikke hverken ondt eller aggression i den kat. Han tager alle Tøsens udbrud stille og roligt uden at svare igen. Han vender den anden kind til og går blot sin vej. Sommetider får han et sjov udtryk i hovedet, hvor man næsten kan se, at han tænker: "Hvad sker der dog lige?"

Om Tøsen kommer til at acceptere ham, er stadig for tidligt at sige, men jeg håber det! Frede ser ud til at trives fint, og han spiser fint (mindst een gang i timen er han nede og guffe lidt), og der er ingen problemer med fordøjelse eller mave.

Noget helt andet er, at jeg godt ville have Tøsen til at tilbringe lidt mere tid i stuen. Her er der blandt andet en papkasse, som Tøsen forelskede sig i for nogle uger siden. Frede har nu overtaget den, og jeg har flyttet den væk fra sofaområdet i håbet om, at Frede følger med, og at Tøsen kommer op i sofaen igen.

En anden ting, som Tøsen med garanti er sur over, er det faktum, at hun ikke kommer ud for tiden, men vi besluttede, at det ville være bedst at holde hende inde den første tid. Med lidt held kan hun komme ud igen lørdag, og jeg tror egentlig ikke, at vi skal være bange for, at hun løber væk. Eller rettere, vi bliver nok lidt nervøse begge to, men på den anden side er Tøsen vildt glad for at være udekat, og det er synd at tage det fra hende.


[ 2 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre2119 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1799 )
Ikke så tosset 
Da jeg kom hjem, kom Tøsen løbende ned til mig køkkenet, og vi sad og snakkede lidt - helt som normalt. Frede lå og sov i stuen, men han kom også ned, og Tøsen accepterede, at han var i nærheden. Der var lidt hvæsen, men det var ikke så slemt.

For lidt tid siden var de begge ude på altanen: Tøsen var derude først og så ikke, at Frede også kom derud. Tøsen stod med hovedet gennem rækværket og kiggede på en sort/hvid kat ude på parkeringspladsen. Frede stod 1 meter fra Tøsen og havde også hovedet gennem rækværket - det så ganske sjovt ud. Tøsen opdagede dog, at Frede var der, og så skulle hun jo lige hvæse lidt.

Samme problem opstår, når Frede f.eks. sidder på trappen, hvilket bevirker, at hun ligesom føler sig afskåret fra at gå, hvor hun har lyst til. Lige nu sad Frede på trappen mellem 1. og 2. sal, og Tøsen ville op på 2. sal. Da hun så Frede, begyndte hun at hvæse, og Frede begynder at mjave, fordi han ikke er helt sikker på, hvad han nu skal gøre. Samtidig sidder jeg som en idiot og forsøger at kalde på Tøsen...

Man burde sætte et webcam op :-)


[ 2 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1873 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1861 )
Måske lidt fremskridt 
Jeg gik først i seng i går, og Tøsen gik med op. Hun hvæsede lidt af mig, når Frede mjavede nedenunder, men i det store og hele ville hun gerne kæles. Man skal bare være lidt opmærksom på, om hun logrer aggressivt og har vidt åbne øjne - så er hun nemlig sur.

Tøsen faldt i søvn, og jeg bemærkede, at Frede rent faktisk hoppede op i sengen senere, men Tøsen sov så tungt, at hun ikke lagde mærke til det. Det er sikkert ganske anstrengende for hende at være i alarmberedskab hele tiden ;-) Men alt i alt var de der begge to, og det gav ikke anledning til de store problemer. Da Tøsen opdagede Frede, hvæsede hun lidt, og han hoppede ned, men han kom tilbage senere.

Her til morgen fik de begge noget at spise, og de kan godt stå og spise med nogle meters mellemrum, men Tøsen er dog meget opmærksom på, at Frede er i nærheden.

Jeg ville gerne overøse Tøsen med opmærksomhed, så hun ikke føler sig forladt, men hun holder sig lidt for meget til soveværelset, og jeg vil ikke have en situation, hvor hun tror, at man kun kan snakke med hende i soveværelset. Måske skulle man lukke Frede ned i køkkenet og få Tøsen ned i stuen, så hun kan få lidt alene-tid der. Det er måske et forsøg værd, når jeg kommer hjem.


[ 2 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre1868 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1907 )
Der skal ikke meget til 
Jeg har lige ligget på futonen på et af værelserne på 2. sal. Tøsen hoppede op til mig og lagde sig ned, og hun spandt og blev kælet.

Pludselig mjaver Frede nede i køkkenet i stueetagen, og Tøsen hvæser - først bare ud i luften og så af mig, hvorefter hun hopper ned og gemmer sig under futonen.

Lige i øjeblikket har jeg svært ved at se, hvordan dette skal blive til noget: Tøsen giver ikke Frede en chance, og Frede er gået fra at være tilgivende, når Tøsen hvæser af ham til bare at gå sin vej.

Det sjove er, at Frede minder en hel del om Tøsen for et års tid siden, da hun kom hjem, for hun ville også være sammen med os hele tiden, hun ville snakke, hun ville udforske, hun ville afmærke. Måske hun bare har afmærket så meget, at det hele nu er 100% hendes, og hun er ikke interesseret i at dele...?


[ 77 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre989 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1759 )
Mandag eftermiddag 
Den bedre halvdel kom først hjem, og hun havde haft mere eller mindre samme tanke som mig, så hun havde siddet og ventet lidt i køkkenet, men der kom ingen katte... Frede sad i en vindueskarm i stuen på 1. sal, og Tøsen sad og surmulede på trappen mellem 1. og 2. sal.

Hun havde taget Tøsen lidt udenfor i sele, hvilket katten sikkert er glad for. Desværre havde Tøsen også hvæset lidt, og jeg finder det lidt bekymrende, at vi p.t. kun er stand til at snakke normalt med Tøsen i soveværelset. Sandsynligvis føler hun sig mest tryg der.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Tøsen er bange for Frede: Selv om han er tynd, er han stor, og det kan da godt være, at hun føler sig fysisk truet, selv om Frede ikke gør noget.

Lige her og nu ligger Frede og sover i en papkasse i stuen, mens Tøsen sidder og er sur nede i køkkenet.

Det er fandeme ikke nemt!


[ 288 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre4391 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1825 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>