Pisselortemøg! 
Beskeden fra dyrlægen var desværre, at Frede nyrer ikke har det så godt...

Vi har desuden fundet ud af, at der har været diverse problemer med nyrerne blandt Fredes familiemedlemmer, hvilket naturligvis heller ikke ligefrem gør situationen mere positiv.

På internatet, hvor vi fik Frede, vil man dog gerne have en anden dyrlæges mening, og hvis nogen har fortjent en ekstra chance, er det da i den grad Frede! Så nu ser vi lige, hvad vi kan hitte ud af.

En ting er dog sikker: Frede bor i sit sidste hjem! Han kommer ikke andre steder hen end her - sådan er det bare.

Lige i øjeblikket sidder jeg i sofaen, og Frede ligger og halvsover på ryglænet af samme sofa - Tøsen er derimod gået helt i seng, så hun ligger og snorksover oppe i dynerne.

Fortsættelse følger som sædvanlig!


[ 26 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre2106 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1706 )
Misserne har været hos dyrlægen 
Det var tid til Tøsens vaccination, og den bedre halvdel tog begge misserne med til dyrlægen. Den flinke mand mente ikke, at Tøsen var så tyk igen - nærmere at der var tale om tyk vinterpels. Så ingen problemer der!

Han tog også et kig på Frede og var lidt bekymret for hans manglende pelspleje. Derimod mente han ikke, at Frede var specielt tynd mere, og det er da et godt tegn. Vi har bemærket, at Frede til tider drikker meget og tisser mindst ligeså meget, så der blev også taget en blodprøve for at checke hans nyrefunktion.

Der kommer resultat af prøven imorgen.

Den bedre halvdel havde som sagt fornøjelsen af at få to katte i transportkasser og køre dem til dyrlægen, og så vidt jeg har kunnet forstå på hende, var der alt i alt tale om større logistisk opgave.... ;-)

Her sidst på dagen kan man godt mærke på Tøsen, at hun har haft en dårlig dag. Frede derimod lader til at være glad for at være kommet hjem igen.


[ 41 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3898 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1579 )
En verden udenfor 
Frede er efterhånden ved at blive mere og mere interesseret i den store verden udenfor. Han bruger en del tid på at sidde og kigge ud af vinduet, mjaver ganske irriteret af diverse pipfugle og følger i det hele taget godt med i, hvad der sker udenfor. I lørdags kom han så med en lille tur ud på terrassen, hvor Tøsen allerede befandt sig. Man kunne se på hende, at hun tænkte: "Kan man nu heller ikke være i fred herude mere....!" Frede tog oplevelsen i stiv arm og gik rundt og snusede til nogle planter etc. Det var lidt af et deja-vu til de første gange, Tøsen var med ude, for der kunne man også tydeligt se, at det var lugtindtrykkene, som var den store nye oplevelse.

Vi var ude i 5 minutters tid, og vi gik ind igen i samlet flok. Helt kanon!

Da jeg så var ude og ryge i morges, ville Tøsen meget gerne med ud en tur, og det fik hun lov til, selvom jeg jo godt vidste, at hun allerede havde været lukket ud af den bedre halvdel. Da jeg så ville ind igen, tog jeg Tøsen under armen, hvilket foregik under protest fra hendes side. Jeg åbnede døren, hvorefter Frede hoppede ud.... Så måtte jeg smide Tøsen ind, hvorefter den vilde jagt gik efter Frede. Ok, så vild var den vel egentlig heller ikke, for i det store og hele ville han bare gerne snuse til et par planter, så han var kun gået et par meter.

Men det giver da tro på, at han måske kan blive lidt udekat på et tidspunkt. De første gange Tøsen var med udenfor, var det hele stort, spændende og meget farligt. Frede ser ud til bare at synes, at det hele er spændende, men han har selvfølgelig også stået mange gange og set på Tøsen gennem vinduerne.

Desværre forløb weekenden ikke helt så fredeligt som ovenstående giver udtryk for, for Tøsen var ikke ret glad for Frede på noget tidspunkt. Frede fik et par kløer at smage nogle gange, og Tøsen fik i den grad vist ham sin utilfredshed med hans tilstedeværelse og eksistens. Jeg er meget i tvivl om, hvordan det kommer til at gå senere på ugen i pensionatet, og jeg regner egentlig med, at de enten slår hinanden fordærvede eller bliver bedste venner... Et eller andet sted er det synd for begge misserne, for ingen af dem befinder sig i en ønskesituation lige i øjeblikket, men lad os nu se.


[ 2 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre2749 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1603 )
Fødselsdag vel overstået 
Igår købte jeg 2 dåser Whiskas og 1 dåse tun til Frede og placerede dem alle tre på gulvet, da jeg kom hjem, så Frede selv kunne vælge. Valget faldt på en Whiskas med kylling, og missekatten skovlede lige 1/3 dåse i sig, mens Tøsen var ude i haven.

Da Tøsen kom ind, gik der ca. 0,0000043 sekunder, før hun fandt ud af, at der var ny og spændende mad, og Frede var galant nok til at dele lidt med hende. Senere hen delte de resten af dåsen - eller rettere Frede fik for en gangs skyld lidt mere end Tøsen, men det var jo også ham, som havde fødselsdag.

Frede spiser stadig ikke så meget af gangen (lige bortset fra i går), men han spiser stadig ofte. I eftermiddag har han fået tørkost 4-5 gange, men han skal have lov til at spise ligeså ofte, han har lyst. Problemet er egentlig kun de gange, hvor han ikke spiser op, for Tøsen er ikke god til at gå forbi en fyldt madskål... Det er efterhånden ganske svært at se, at hun har været på slankekur. Eller måske har hun bare kraftige knogler...

Og Frede vil bare være sikker på, at der stadig er mad i huset, så af og til tager vi et kig på den store 10 kg pose med tørfoder - det lader til at gøre ham glad ;-) Og nu har han også nogle dåser!


[ 42 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre5125 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1624 )
I dag er det Fredes fødselsdag - hurra, hurra, hurra! 
Frede er en ganske beskeden herre og har kun ønsket sig en dåse Whiskas, og det skal han selvfølgelig have! Måske der også ryger en dåse torskerogn i posen, for det kan han nemlig rigtig godt li'.

Det er stadig lidt uvist, om Tøsen har været ude og købe gave til ham, men mon ikke hun overvejer at give ham en af fredagsstængerne (vel og mærke een, som ikke skal deles...)

Frede og jeg stod ude på altanen igår, og pludselig kunne vi se en kat, der var kravlet 2,5 meter op i et træ. Det var Tøsen! Og Frede var på ingen måde i tvivl om, at der var tale om en kat, som han kendte, for han begyndte at mjave det bedste, han har lært. Min tolkning af hans mjaveri var noget i retning af: "Tøsen, pas nu på! Det er langt ned, og det er farligt".


[ 41 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre5229 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1664 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>